Kategorier
Fodbold

EURO 2020: Tyrkiet – Italien

Så startede EM! Vi lagde ud med en fortjent sejr til Italien over et tamt tyrkisk hold.

Endelig kom vi i gang med EM. Kun et år efter den første kamp skulle have været spillet. På Stadio Olimpico kunne man først se Andrea Bocelli give åbningsceremonien en følelse af VM 1990, der også blev afholdt i Italien, men derefter sørgede U2 for at få os tilbage til nutiden. Heldigvis kom italienerne os til undsætning med en nationalmelodi sunget så kraftigt, at Sebastian Stanbury kunne høre det selvom han så kampen på en bar uden lyd på TV’et.

Æstetikken blev dog en smule ødelagt af, at det italienske landshold af uransagelige årsager stillede op i hvide fremfor deres normale blå trøjer, der trods alt har givet dem kaldenavnet Gli Azzurri. De var teknisk set udeholdet i aften, men i Rom bør Italien altså spille i blåt!

Fra første fløjt stod der Italien på det hele. Roberto Mancinis tropper angreb med det samme Tyrkiet, der stod dybt og var forberedt på at forsvare sig. Allerede efter et par minutter fik Italien første afslutning, men Ciro Immobiles afslutning sad i sidenettet. I midten af halvlegen havde Georgio Chiellini et godt hovedstød efter et hjørne, men generelt var italienernes afslutninger for tamme. Hos Tyrkiet lå den franske mester fra Lille, Burak Yilmaz, alene på toppen og det var ikke meget man fik set til ham. Yilmaz gjorde sig mest bemærket ved to offsider og et halvhjertet forsøg på skaffe et straffe efter en kamp i feltet med Chiellini. En situation, der endte med, at de to anførere gav hinanden en krammer og blink med øjet uden mere dramatik.

Til sidst i halvlegen var det ren belejring af det tyrkiske felt. Tyrkiet stod ofte med otte eller ni mand inde feltet og gav ikke meget plads til italienerne, der forsøgte at finde huller på den meget begrænsede plads.

Men mest af alt kom første halvleg til at handle om Italiens straffeappeller. Fire gange i løbet af de første 46 minutter appellerede italienerne for straffe. Tre gange for hands og en enkelt gang for en tackling i feltet. Kun en enkelt gang kom VAR i spil og alle fire gange blev appellerne afvist af hollandske Danny Makkelie. Især den sidste hændelse hvor VAR kiggede på situationen fik italienerne op i det røde felt og flere spillere var meget ophidset, da der blev fløjtet til pause. For et  par måneder siden kunne den sagtens have blevet fløjtet, men nye regler har præciseret hånd på bolden og jeg synes det var helt rigtigt ikke at dømme straffe.

Det var primært over venstrekanten at Italien kom igennem. Især Leonardo Spinazzola på venstre back skød ofte afsted og i sammenspil med Lorenzo Insigne kom der mange bolde ind i feltet fra den side. Alessandro Florenzi på den modsatte back gav dog ikke meget væsen af sig og han blev da også byttet ud med Di Lorenzo til 2. halvlegs start. Tyrkiet foretog også en enkelt udskiftning efter 1. halvleg hvor Cengiz Ünder erstattede Yusuf Yazici. Dermed rykkede Hakan Çalhanoglu ind på midten og Ünder overtog pladsen på venstrekanten.

Tyrkiet lignede et hold med fornyet selvtillid og energi i starten af anden halvleg og gik lidt længere frem på banen, men det bedste de kom frem til var kontra til Ünder, der fik afsluttet presset og uden kraft. Der var også en enkelt offside endnu til Yilmaz inden kampen for alvor åbnede sig efter 52 minutter.

En rigtig god aflevering op i mellemrummet fra Manuel Locatelli fandt Nicolò Barella, der skubbede bolden videre ud til Domenico Berardi, som satte sin direkte modstander, Umit, og sparkede bolden knaldhårdt ind foran mål, hvor Merih Demiral ikke kunne gøre meget andet ved indlægget end at sætte brystkassen på bolden og håbe på det bedste. Han kunne dog ikke dreje den væk fra mål og dermed blev EMs første mål et selvmål. 1-0 til Italien.

Herefter blev spillet mere frit og bølgede lidt frem og tilbage, men stadig med Italien som det bedste og farligste hold. I løbet af de næste 10 minutter kom Italien frem til et par muligheder men uden den nødvendige skarphed. Nu begyndte Italien stille og roligt at trække tempoet ud af kampen. Klassisk italiensk. Nu skulle kampen kontrolleres.

Det hjalp dog faktisk på det italienske spil at de spillede lidt langsommere og samtidig mere tålmodigt. Efter en dobbeltudskiftning fra Tyrkiet spillede italienerne tålmodigt rundt tæt på Tyrkiets felt og endnu en gang var det Berardi, der startede det. Højresiden var generelt meget bedre end i første halvleg. Berardi modtog bolden på kanten af feltet til højre og lagde den over i den modsatte side hvor Spinazzola fik taget bolden til sig og lagt den til rette for sig selv. En ok afslutning med højrebenet blev pareret af Çakir, men han får den pareret lige ud i fødderne på Ciro Immobile, der nemt kunne sparke returen ind til 2-0 efter 66 minutter.

En kæmpe opgave for Tyrkiet, der nu skulle bruge to mål, men stadig ikke havde haft noget der lignede en farlig chancen. Tyrkiet forsøgte sig stadig og efter 70 minutter havde de for første gang i kampen et etableret angrebsspil hvor de fik spillet sig hele vejen ind i det italienske felt, men forsvaret fik nemt afværget det tyrkiske opspil. Et par minutter senere kom Tyrkiet frem til en lige ved og næsten chance, da indskiftede Irfan Can Kahveci forsøgte at finde Kenan Karaman inde omkring det lille felt, men Kenan kunne ikke få hovedet på og Donnarumma kunne samle bolden op. Det opsummerede meget godt Tyrkiets aften.

Berardi på højrekanten blev ved med at være meget livlig, godt hjulpet på vej af Di Lorenzo, og det har endnu engang Sassaulo-spilleren, der startede et angreb efter 79 minutter, da den tyrkiske keeper, Çakir, sparkede bolden direkte ud i fødderne på Berardi ca. 10 meter udenfor feltet og et par hurtige afleveringer på tværs giver Insigne masser af plads i modsatte side og han kunne sætte den ind i ægte Insigne-stil med en blød inderside drejet ind ved fjerneste stolpe. 3-0 og kamp lukket efter en halvleg med Italien i fuld kontrol. I to minutters overtid kom Tyrkiet største chance i kampen, da Burak Yilmaz fik en god bold i venstreside af feltet. Afslutningen blev dog blokeret af Chiellini, der som så ofte før rejste sig efter tacklingen med knyttet næve og fejrede tacklingen som havde han lige scoret.

En fortjent sejr til Italien, der var i kontrol hele kampen igennem. Kampen endte med 63% boldbesiddelse til Italien og skudstatikken endte 24-3 til Italien. Det italienske hold har måske ikke nogle stjerne som førhen. De har ikke længere nogen Pirlo, Totti eller Baggio, men har i stedet et hold af hårdt arbejdende spillere. Hvornår har en klub som Sassaulo haft to spillere i startopstillingen på det italienske landshold ved en slutrunde? Ud af de 16 spillere, der kom på banen var kun seks spillere fra de italienske top 4 klubber. Til gengæld har de Champions League vinderen Jorginho. Man så ikke meget til ham i dag, men han er også den type spiller, der har gjort det godt hvis man ikke rigtig lægger mærke til ham.

Tyrkiet må til gengæld være skuffede. Der har været en del snak om dette tyrkiske landshold, der har vist flotte takter inden EM, men dagens indsats må give anledning til panderynker hos Senol Günes og resten af den tyrkiske lejr. De skal vise meget mere mod Wales i næste kamp hvis de skal have forhåbninger om at gå videre fra puljen.

Nu er EM for alvor i gang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.