Kandidater

Herunder er de ni kandidature, der har meldt deres intention om at stille op til valget. Netop nu er de ni i gang med indsamle de nødvendige underskrifter og det er derfor ikke sikkert at alle ni kandidature rent faktisk ender med at stille op.


Víctor Font

Sí al futur

Fulde navn: Víctor Font i Manté

Alder: 48 år

Født: Granollers 

Kandidatur: Sí al futur

Introduktion

Víctor Fonts kampagne har været længe undervejs. Faktisk tog han allerede de første skridt helt tilbage i 2015 hvor han præsenterede “Sí al futur“ på et pressemøde. Font har i lang tid været kritisk overfor Bartomeu og var relativt hurtigt ude og støtte mistillidsvotummet, der var iværksat af en anden kandidat, Jordi Farré, og arbejdede også aktivt for at skaffe de nødvendige underskrifter.

Font vil gerne introducere elektroniske afstemninger i klubben for at give alle medlemmer mulighed for at stemme. Han har også talt om at sætte perioden ned for en valgt præsident fra seks til fire år.

Font var en del af Marc Inglas hold ved præsidentvalget i 2010, men deres kandidatur sluttede nummer tre efter Sandro Rosell og Augustí Benedito.

Valgløfter

  • Xavi som træner
  • Tidligere Barça folk i organisationen
  • UNICEF tilbage som sponsor

Valgprogram

“Sí al futur” betyder “Ja til fremtiden” og henviser til Fonts planer om fremtidens Barça. Her er et par punkter fra kampagnen.

  • La Masia
  • Medlemmerne i centrum
  • En klub med et formål
  • Større fokus på kvinderne i klubben
  • Flere tilskuere på stadion
  • En bæredygtig økonomi 
  • Espai Barça projektet skal gentænkes
  • En catalansk klub

La Masia

La Masia skal være en grundsten i Fonts Barça. Ikke blot som en skole for talenterne, men også i form af tidligere spillere fra La Masia, der gennem kendskab til talentskolen skal være med til at udvikle La Masia. Filosofien fra La Masia skal være dækkende fra top til bund i hele klubben. En del af projektet er bygget om Xavi Hernández og at man skal formå at præsentere et sportsligt projekt, der vil overbevise Leo Messi om at blive i Barça.

Medlemmerne i centrum

Medlemmerne skal være en del af den nye fremtid for Barça. I fælge Font vil hans projekt bringe store ændringer til klubben og i den henseende er at vigtigt, at man har medlemmernes støtte.

En af de store pointer fra Font er, at man vil indføre elektronisk afstemning både til præsidentvalg (inklusiv indsamling af underskrifter fra medlemmerne) samt til generalforsamlingerne, således at man altid kan få flest mulige delegerede til at stemme. Derudover vil man lade medlemmerne stemme med om andre relevante emner.

En klub med et formål

Visionen er klar: Barça skal være det bedste hold i verden og det mest elskede af drenge såvel som piger. Dette skal ikke kun være for det sportslige, men også det, der i dag kendes som klubbens “valors”. Altså klubbens værdier. En del af det er at udbrede kvalitetsundervisning, der er et af FNs 17 verdensmål, både lokalt og internationalt. Endelig er det et mål at UNICEF igen skal være sponsor for klubben.

Større fokus på kvinderne i klubben

Victor Font ønsker flere kvinder i klubben. Han har allerede præsenteret en del kvinder i kandidaturet til diverse stillinger. Faktisk har han flere kvinder end mænd præsenteret indtil videre. Se hans hold her: https://sialfutur.cat/en/who-we-are/.

Derudover ønsker han at fastholde FC Barcelona Feminís position som et af de stærkeste hold samt at alle kvindeholdene indenfor sportsgrenene, som Barça opererer i, skal være med på højeste niveau.

Flere tilskuere på stadion

Det skal sikres at der kommer flere tilskuere på stadion. I følge er er der i gennemsnit 20.000 ledige pladser ved hjemmekampene. Loyale medlemmer skal prioriteres og der skal indføres lavere priser på sæsonkort til dem, der er på stadion mest.

En bæredygtig økonomi

Font har en 100 dages plan til at vende økonomien. Dels til at få balance i denne sæsons regnskab, dels til at få restruktureret klubbens gæld. Der skal være styr på udgifterne og der skulle ligge en plan for nye former for indtægter, der vil få omsætningen i nærheden af €1.400 mio. inden mandatet er slut. Uden corona var det meningen, at omsætningen skulle være over €1.000 mio. i denne sæson.

Espai Barça projektet skal gentænkes

Der er ikke så meget om hvad præcis man vil gøre, men man ønsker at gentænke hele projektet bag Espai Barça. Da projektet blev vedtaget var det budgetteret til €600 mio., men nu er det oppe på mindst €815 mio. og er den ekstra udgift er blevet finansieret med ekstra €200 mio. i banklån samt man har lavet en aftale med Goldman Sachs, der involverer at investeringsbanken får del af fremtidige indtægter 25 år ud i fremtiden.

En catalansk klub

FC Barcelona er og bliver en catalansk klub og klubben vil altid stå side om side med det catalanske folk hvad de beslutter sig for (løsrivelse fra Spanien eller ej). Klubben vil promovere både den catalanske historie såvel som klubbens egen historie. Dette skal ske ved at opdatere klubbens museum.

Kuriositet

Joan Gampers tipoldebarn støtter Víctor Font.

Medier

Se Víctor Fonts pressemøde fra 2015:


Joan Laporta

Estimem el Barça

Fulde navn: Joan Laporta i Estruch

Alder: 58 år

Født: Barcelona

Kandidatur: Estimem el Barça

Introduktion

Joan Laporta behøver næppe den store introduktion. Var præsident fra 2003 til 2010 og blev efterfølgende medlem af det catalanske parlament fra 2010 til 2012. Laporta stillede desuden også op til valget i 2015, men det var, med hans egne ord, uden et rigtigt projekt og nok lidt forhastet.

Valgprogram

  • La Masia som bærende kraft
  • Mere end “Més que un club“
  • Medlemmerne i front

La Masia som bærende kraft

Ligesom Víctor Font, så slår Laporta på, at La Masia igen skal være en bærende kraft for klubben og det har han jo bevidst før, at han kan klare. Eller rettere Johan Cruyff viste Laporta hvordan han skulle gøre. Selvom Johan Cruyff ikke er blandt os længere tror jeg dog Laporta ved hvad der skal til.

Laporta er desuden gode venner med agenten Mino Raiola, der bl.a. repræsenterer Erling Braut Haaland, så det kan ikke udelukkes at Laporta henter en spiller udefra. Det kommer dog an på økonomien og Laporta har indtil videre ikke ville tale om spillerindkøb.

Mere end “Més que un club“

Klubbens berømte slogan har for længe blot været en marketingsstrategi i følge Laporta og det skal der ændres på. UNICEF skal igen være en partner for klubben og så vil den nye bestyrelsen tilstræber ligestilling. Ikke ved at indføre kvoter, men ved at arbejde aktivt for at flere kvinder vil søge mod fodboldverden.

Medlemmerne i front

Laporta har talt om igen at åbne op for at alle kan blive medlem af klubben fremfor i dag, hvor der er diverse restriktioner på hvordan og hvem, der kan blive medlem. Derudover vil de arbejde for at der kommer flere medlemmer på stadion ved at prioritere billetter til medlemmer samt at belønne de mest loyale medlemmer i distributionen af billetter til finaler og lignende. Derudover skal ventelisten til sæsonkort gøres mere åben og transparent.

Miquel Camps, der er en del af Laportas kandidatur, har desuden åbnet for at det skal være muligt for medlemmerne at deltage i diverse beslutningerne i klubben. F.eks. designet af trøjen.

Udover medlemmer skal også supporterne i alle penyas have bedre vilkår. Det skal ske i form af bedre kommunikation med penyaerne og gøre det lettere for penyaernes medlemmer at komme på Estadi Johan Cruyff hvor f.eks. Barça B holder til.

Kuriositet

“Ganas de volver a veros“
(Jeg ser frem til at se jer igen)
Sådan lyder teksten på et kæmpe banner, som Laporta fik hængt op på et stillads blot 100 meter fra Estadio Santiago Bernabeu.

Toni Freixa

Fidels al Barça

Fulde navn: Antoni Freixa i Martí

Alder: 52 år

Født: Barcelona

Kandidatur: Fidels al Barça

Introduktion

Toni Freixa er en gammel kending for dem, der har fulgte Barcelona de sidste 10-15 år. Han har siddet i bestyrelsen under både Laporta, Rosell og Bartomeu. Han siger dog at han ikke har nogen forbindelse til Rosell længere omend han stadig mener at Rosell var en fremragende præsident, der blev uretfærdigt behandlet.

Freixa er den eneste kandidat, der ikke har ønsker at tale om situationen med Messi. Dette skyldes at han ikke mener Messis fremtid er i hænderne på den nye præsident, men udelukkende Messi selv.

Freixa er meget opmærksom på at økonomien ikke er for god og selvom han er glad for at den midlertidige præsident har forhandlet en aftale med spillerne mener han, at aftalen ikke er god nok. For aftalen udskyder lønnen, men reducerer den ikke og hvis indtægterne ikke snart komme igen, så bliver det nødvendigt at genforhandle aftalen. Det skal ske åbent og ærligt, men med en klar reduktion til følge.


Augustí Benedito

Ara Barça. Ara Benedito

Fulde navn: Augustí Benedito i Benet

Alder: 56 år

Født: Barcelona

Kandidatur: Ara Barça. Ara Benedito

Introduktion

Benedito stillede også op som kandidat både i 2010 og i 2015 uden held. I 2010 blev han nummer to i valget efter Sandro Rosell og i 2015 blev han nummer tre efter Bartomeu og Laporta.

Benedito stillede faktisk et mistillidsvotum mod Bartomeu allerede i 2015, men opnåede ikke det nødvendige antal underskrifter (12.504 ud 16.570). Endte dog med at sagsøge klubben, da han mente han ikke har fået tid nok til at indsamle underskrifter. Et søgsmål han faktisk vandt, men først to år senere.

Benedito skrev ikke under på dette års mistillidsvotum med begrundelsen om at det ville fritage Bartomeu for ansvaret for økonomien. Han har dog udtalt efterfølgende, at hvis han vindere, så vil undersøge økonomien til bunds og gør alt for at stille Bartomeu til ansvar.

Benedito er indstillet på at det er nødvendigt at fortsætte med at spare på spillerens lønninger, men har udtalt, at han ikke mener Leo Messi skal være en del af disse reduktioner. Samtidig er han dog pessimistisk omkring Messis fremtid i klubben.

Valgløfter

  • Har sagt at det første han vil gøre er at ringe til Monchi.
  • Vil kigge på planerne for Espai Barça igen, da han ikke mener de nuværende er realistiske og i stedet arbejde på at bygge et nyt stadion.

Emili Rousaud

Els millors, al Barça!

Fulde navn: Emili Rousaud i Parés

Alder: 54 år

Født: Barcelona

Kandidatur: Els millors, al Barça!

Introduktion

Emili Rousaud er på en måde lidt medvirkende til at valget afholdes. Rousaud var en del af Bartomeus bestyrelse og var faktisk udset af Bartomeu selv som værende kandidaten, der skulle videreføre den gamle bestyrelses arbejde. I stedet endte Rousaud med at trække sig fra bestyrelsen sammen med fem andre bestyrelsesmedlemmer, da han i forbindelse med den såkaldte Barçagate ikke var enig med Bartomeu.

Onde tunger vil mene at vide, at Rousaud er associeret med den tidligere præsident Sandro Rosell. Flere af hans kampagnefolk er tidligere Rosell-folk.

Rousaud har sagt at han gerne ser Messi fortsætter i klubben, men det vil kræve at Messi går ned i løn, da han ellers er for dyr i dritft i den nuværende økonomiske situation.

Rousaud har udtalt at Neymar er velkommen tilbage i klubben på en betingelse; at Neymar dropper søgsmålet mod klubben. Josep Maria Minguella, der Rousauds vicepræsidentkandidat har sagt, at der er en aftale på plads med Erling Braut Haaland samt at de holder øje med Mbappé og hans kontraktsituation i PSG.

Update omkring Haaland. Hans agent Mino Raiola afviser det pure og kalder det fake news.

Valgløfter

  • Har en aftale med en af Europas bedste sportsdirektører. Ingen navne nævnt dog. Der spekuleres i Michael Zorc fra Dortmund eller Monchi fra Sevilla.
  • Har en aftale med en top manager fra en af Europas største klubber. Igen uden at nævne navne.

Jordi Farré

Nou Impuls Barça

Fulde navn: Jordi Farré i Muñoz

Alder: 45 år

Født: L’Hospitalet de Llobregat

Kandidatur: Nou impuls Barça

Introduktion

Jordi Farré var manden bag mistillidsvotummet mod Bartomeu og hans bestyrelse. Farré forsøgte også at stille op i 2015, men fik ikke nok underskrifter og blev derfor ikke opstillingsberettiget.

Han har lovet Barça-tatoveringer og pizzaer til dem, der skriver under på at han kan stille op (I kid you not).

Valgløfter

  • Messi bliver i klubben
  • Vil hente Neymar tilbage
  • Har nævnt at han kan lide Erling Braut Haaland, Raúl de Tomas og Marcus Rashford

Kuriositet


Xavi Vilajoana

Futur amb ADN Barça

Fulde navn: Xavier Vilajoana i Eduardo

Alder: 47 år

Født: Barcelona 

Kandidatur: Futur amb ADN Barça

Introduktion

Xavi Vilajoana er tidligere spiller i klubben, da han spillede ungdomsfodbold og nåede at komme op på det hedengange Barça C. Derudover har han været tilknyttet klubben i diverse stillinger ligesom han har været en del af bestyrelsen under Bartomeu ligesom Emili Rousaud og Toni Freixa. Vilajoana sad faktisk i bestyrelsen helt frem til Bartomeu trådte tilbage. Han insisterer dog på at han ingen forbindelse til Bartomeu har. Ved at være en del af bestyrelsen indtil det sidste er Vilajoana i øvrigt fritaget fra kravet om at stille med en bankgaranti, som den eneste af de ni kandidater.

Desuden var hans far i mange år en del af bestyrelsen under José Luis Núñez.

Valgprogram

  • La Masia
  • Styr på kontrakterne
  • Bestyrelse med medlemsrepræsentation

La Masia

Vilajoana har både som spiller og ansat i klubben stiftet bekendskab med La Masia og vil ønsker at 50% af klubbens spillere skal stamme fra La Masia. Han vil ikke udelukke at indføre en klausul i kommende trænernes kontrakter, der forpligter dem til dette.

Styr på kontrakterne

Barça har i mange kæmpet med alt for lange og dyre kontrakter hos de aldrende spillere i truppen. Dette ønsker Vilajoana at gøre med ved at indføre en grænse på maksimalt to års forlængelse af en kontrakt hvis spilleren er 31 år eller derover. Dertil kommer at lønnen skal gøres mere præstationsbaseret ved hjælp af variabler. Dette skal endvidere sikre at klubens udgift derved ikke overstige 50% af omsætningen. I dag ligger klubbens lønudgifter på ca. 70% af omsætningen og er på kanten af hvad La Liga tillader.

Bestyrelse med medlemsrepræsentation

Vilajoana ønsker at medlemmerne skal være tættere på klubben og det skal opnås ved at reservere en plads i bestyrelsen til et medlem.

Derudover skal en anden plads være reserveret til en tidligere spiller.


Lluís Fernández Alà

Passió, seny i planter

Fulde navn: Lluís Fernández i Alà

Alder: 53 år

Født: Barcelona

Kandidatur: Passió, seny i planter


Pere Riera

Transparència i joc net

Fulde navn: Pere Riera i Paul

Alder: 54 år

Født: Barcelona

Kandidatur: Transparència i joc net