At følge op på et debutalbum, som Kill ‘Em All, er bestemt ikke det nemmeste. Metallica gør dog et fornemt arbejde. Kill ‘Em All var et projekt, der havde været flere år undervejs, mens ‘Lightning’ var et album, der skulle skrives på den ‘rigtige’ måde. Et album, der skulle vise alle, at debuten ikke var en tilfældighed. Samtidig var ‘Lightning’ en plade, der skulle vise Metallica kunne mere end bare smadre igennem. Efter Cliff Burtons indtræden i bandet var der sket i skift i musikstilen. Burton kom med nogle helt andre ideer end Dave Mustaine. Albummet endte med at være en mere raffineret udgave end Kill ‘Em All.
Ride the Lightning er for mig Kill ‘Em All opløftet til perfektion. James’ guitar hamrer derudaf, Ulrich følger fint med på trommerne, Hammett er Hammett og Burton viser han kan noget andet end de andre drenge. Især det med Burton bliver understreget hvis man kigger hvilke numre på ‘Lightning’, at Burton er krediteret for. Ride the Lightning, For Whom the Bell Tolls, Fade to Black, Creeping Death og The Call of Ktulu. Sange der alle sammen er mere melodiske og udfordrende end de sidste tre numre.
Metallica – Ride the Lightning (1984)
Det første nummer, Fight Fire with Fire, starter med en akustisk guitar, der nærmest lyder som en middelalderlig lut. Efter 40 sekunder bliver man dog mindet om at det er Metallica man hører. Ligesom på Kill ‘Em All og Master of Puppets starter det hele meget stille og roligt for derefter at skrue tempoet op i et nærmest urealistisk tempo. At albummet så starter med teksten: “Do onto others as they’ve done to you, but what the hell is this world coming to?” fuldender bare hele billedet af et band, der giver helvede i det hele.
Titelnummeret handler om en mand, der er på vej til den elektriske stol for en forbrydelse han ikke har begået og er den første, men bestemt ikke den sidste, sang, der handler om uretfærdigheden i retssystemet. Noget der står endnu klarere på titelnummeret fra en anden plade, nemlig …And Justice for All, hvor en del af omkvædet lyder: “Justice is lost. Justice is raped. Justice is gone”.
På For Whom the Bell Tolls viser Burton hvor suveræn han er på bassen. Introen på nummeret er spillet af Burton selvom det mere lyder som en guitar. Burtons shredding-teknik på bassen var faktisk en af grundene til valget faldt på ham som bassist. I forbindelsen med auditions på en ny bassist i dokumentaren Some Kind of Monster siger Kirk Hammett om Rob Trujillos basspil: “It hasn’t been played that well since Cliff”. Altså 17 år efter Burtons død.
Med Fade to Black viser bandet, at de kan andet end at smadre løs. Et anderledes valg af et band, der ville gøre op med det pæne og stille. En power ballad, der godt nok handler om en mands overvejelser om selvmord. Opbygningen er nummeret minder i øvrigt en del om deres senere ballader som Welcome Home (Sanitarium) og One.
Trapped Under Ice og Creeping Death har begge rødder i Hammetts gamle band, Exodus. Trapped Under Ice er inspireret af en gamle Exodus-demo kaldet Impaler. En sang, der dog først blev udgivet i 2004 af Exodus på deres Tempo of the Damned. Creeping Death med det ikoniske mellemstykke med “Die by his hand” er skrevet af Hammett i Exodus-tiden til demoen “Die by His Hand“. Sangen blev ikke udgivet af Exodus.
Call of the Ktulu, der oprindeligt hed When Hell Freezes Over, er endnu en sang, der udfordrer de gængse regler. I næsten ni minutter bliver der spillet på alle tangenter. Sangen starter med en langsomt stykke i det første halvanden minut og herefter bliver sangen bygget op over flere sektioner, der for nogles vedkommende gentages hist og her, andre sektioner bliver gentaget ikke fire gange, ikke otte gange, men gerne 16 gange. Noget Metallica på andre plader er blevet kritiseret for. De overdriver det simpelthen, men når man gør det så godt, som Metallica er det ok. Sangen ender med at gå ned i tempo og afslutte med samme stille guitar, der starter hele nummeret.
Albummet er optaget i Sweet Silence Studio i København med Flemming Rasmussen som producer. Ligesom han var det på både Master of Puppets og …And Justice for All. Interessant nok er Mustaine også krediteret på albummet. Titelnummeret samt The Call of Ktulu, men hvor meget han har været involveret i de to sange ved jeg ikke.
– Nr. Titel Længde
1. “Fight Fire with Fire” 4:45
2. “Ride the Lightning” 6:36
3. “For Whom the Bell Tolls” 5:09
4. “Fade to Black” 6:57
5. “Trapped Under Ice” 4:04
6. “Escape” 4:23
7. “Creeping Death” 6:36
8. “The Call of Ktulu (Instrumental)” 8:53
Total længde: 47:23