I de sidste par dage har jeg hørt Metallica – No Life ’til Leather, udgivet i 1982. Det er Metallicas mest kendte demobånd, der indeholder syv sange, som senere endte på debutpladen, Kill ‘Em All. Det blev nemlig genudgivet til Record Store Day 2015 i 10.000 eksemplarer og jeg fik købt et i Route66. Eller faktisk var jeg så heldig, at der var én, der tilbød sin hjælp med at købe det til mig, da jeg selv var optaget af landsmedlemsmøde med Retsforbundet på Record Store Day. Indtil videre står båndet dog pænt pakket ind ved siden af min pladespiller og nu mangler jeg egentligt bare at anskaffe mig en båndafspiller, så jeg også kan høre båndet.
Metallica – No Life ’til Leather
Forestil dig at være teenager i start-80’erne i Los Angeles. Glamrocken er på højeste niveau i byen, men du hader det. Du ved du vil noget andet. Noget hårdere, mere beskidt. En af dine venner stikker dig et kassettebånd. Du smider det i båndafspilleren og ud kommer starten af Hit the Lights. Livet er ikke det samme herfra. Den første linje er: “No life ’til leather”, der altså har lagt navn til demobåndet.
Der er fra start af ingen tvivl om hvor Metallica har hentet inspiration henne. Hele båndet lyder som den britiske NWOBHM, New Wave of British Heavy Metal. Både musik- og vokalmæssigt især som Diamond Head på Lightning to the Nations. I starten af karrieren var James ellers så usikker på hans egne evner som sanger, at John Bush (Armoured Saint, Anthrax) fik tilbuddet om at blive forsanger i Metallica. Jeg er glad for at James ombestemte sig. Jeg synes også man kan fornemme hvordan han bliver mere og mere tilpas og synger mere igennem, jo længere man kommer ind på båndet.
Som man kan se på coveret til No Life ’til Leather, så består bandet ikke af den samme besætning, som på Kill ‘Em All. Cliff Burton er krediteret inde i coveret, men spiller ikke bass på demobåndet. Det gør derimod Ron McGovney, der var Metallicas oprindelige bassist. På guitaren er det Dave Mustaine, der senere blev smidt ud af Metallica på grund af hans alkoholmisbrug. Hvilket siger noget om Dave Mustaine, da bandet ellers hurtigt blev kendt som Alcoholica. Dave Mustaine oprettede efterfølgende Megadeth, men det er en historie for sig selv. Dog synes jeg det skal nævnes, at selvom Mustaine i mange år har haft det svært med at stå i skyggen af Metallica, så er luften renset mellem dem i dag.
Bortset fra små justeringer er sangene mere eller mindre identiske med de sange, der endte på Kill ‘Em All. En stor undtagelse er den anden sang, The Mechanix. Sangen er skrevet af Hetfield og Mustaine, men både teksten og tempoet er anderledes på demobåndet. Først og fremmest er teksten en helt anden og skrevet af Mustaine selv. Tempoet er skruet lidt i vejret i forhold til The Four Horsemen. Sangen The Mechanix er faktisk blevet udgivet. På Megadeths første studioalbum, Killing Is My business… and Business Is Good, har de indspillet sangen med Mustaines egen tekst og det lyder som om tempoet er skruet op endnu en gang.
Jeg synes faktisk det er imponerende, at sangene i så høj grad lyder som det endelige resultat på Kill ‘Em All. Som tidligere nævnt er to af bandmedlemmerne blevet skiftet ud inden Metallica indspiller debuten. Først forlader Ron McGovney bandet. Dels fordi han flere gange er oppe og toppes med Mustaine. bl.a. hælder Mustaine, under en koncert, øl i McGovneys forstærker så han får stød af sin egen bass. Dels fordi Lars Ulrich og Hetfield ikke synes han er god nok. Erstatningen for McGovney var noget af en opgradering. Burton, der blev hentet fra bandet Trauma, var noget af en opgradering og da Burton kommer ind i bandet sætter han et tydeligt præg på bandet udvikler deres lyd. Derefter bliver Mustaine fyret fra bandet og ind kom Kirk Hammett fra bandet Exodus.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt over det før, men jeg synes tydeligt man kan høre forskel på Mustaines og Hammets niveau på No Life ’til Leather og Kill ‘Em All. Det er måske unfair at sammenligne, da Kill ‘Em All er væsentlig bedre produceret, men især Hammetts guitarsoloer lyder hurtigere og mere flydende end Mustaines. Når man samtidig kan høre at James’ “chuka chuka chuka”-guitarspil lyder som det skal, så må forskellen tilskrives de to guitaristers kunnen.
– Nr. Titel Længde
1. “Hit the Lights” 4:18
2. “The Mechanix” 4:28
3. “Motorbreath” 3:18
4. “Seek & Destroy” 4:55
5. “Metal Militia” 5:17
6. “Jump in the Fire” 3:51
7. “Phantom Lord” 3:33
Total længde: 29:40