Kategorier
Fodbold

Konsistent inkonsistent

Ronald Koeman leder stadig efter vinderformularen og har allerede flere gange skiftet formation, opstilling og (bort)forklaringer på hvorfor det ikke kører.

Kampdag. Kl. 21.00 venter Huesca på El Alcoraz. Som optakt har jeg kigget på Koemans Barça anno 2020.

La Liga

✅✅🔄❌❌🔄✅❌✅❌✅✅🔄✅🔄

Et skridt frem og et skridt tilbage. Eller var det to? For det føles som om Barça står i stampe. I 21 kampe, hvor Koeman har stået i spidsen, er det blevet til 12 sejre, fire uafgjorte og fem nederlag. Til sammenligning nåede Quique Setién 25 kampe som Barças træner med samme antal uafgjorte og nederlag til følge.

Et skridt frem

Sæsonen startede fint med en hjemmesejr på 4-0 over Valladolid efterfulgt en af 3-0 sejr på Balaídos mod Celta Vigo. Et sted hvor Barça har haft det notorisk svært de senere år. Det var endda i en kamp, hvor Lenglet blev udvist for to gule kort efter 41 minutter ved stillingen 1-0. Var 4-2-3-1 måske ikke så dårlig for Barça alligevel?

To skridt tilbage

Optimismen var pludselig vendt tilbage. Spillet var måske ikke optimalt, men at vinde så stort og uden at lukke mål ind var en god start. Fire kampe senere var al optimisme dog væk igen. 2 uafgjorte og to nederlag fulgte og man begyndte at se en af Barça helt store svagheder denne sæson. I alle fire kampe kom man nemlig bagud. Derudover så man flere mærkelig personlige fejl undervejs. Værst var Netos bommert mod Alavés og undervejs blev det også til et 1-3 nederlag til Real Madrid.

Den gode sæsonstart var nu pludselig blevet en frygtelig sæsonstart.

I de fire efterfølgende kampe blev det en blandet landhandel. Man tog to storsejre mod hhv. Betis og Osasuna på 5-2 og 4-0, men man tabte også to. Det første nederlag kom mod Atlético Madrid hvor man tabte 0-1 på endnu en personlig fejl.

Derefter fulgte et frygteligt nederlag ude til oprykkerne fra Cádiz. Endnu en gang kom man bagud og selvom man udlignede endte man med at tabe 1-2.

Undervejs blev det endnu værre, da man først mistede Ansu Fati i kampen mod Betis til en knæskade, der krævede og holder ham ude til marts måned. I næste kamp mod Atlético gik det udover Piqué, der ligeledes fik en langvarig knæskade.

Efter kampen mod Cádiz har man spillet fem kampe hvor det er blevet til 3 sejre og 2 uafgjorte, men det ser pænere ud på papiret end hvad realiteterne bevidner. 2-1 sejren mod Real Sociedad var en god sejr selvom man igen, igen kom bagud, men ellers har det ikke været imponerende. 2-2 mod det dårligste Valencia-hold længe og 1-1 mod Eibar i årets sidste kamp giver panderynker. I begge kampe kom i øvrigt bagud. I ni ud af 15 kampe er man kommet bagud. Ni kampe! Det er simpelthen ikke godt nok.

Ovenstående præstation placerer Barça på en 6. plads efter 15 kampe. Det hører dog med til histori Ikke siden 2003/04 har Barça fået en dårligere start på sæsonen. Den gang lå man nr. 11 og træneren hed Frank Rijkaard. Man havde et elendigt efterår, der dog blev fyldt op af et vanvittigt forår. Bl.a. takket være Edgar Davids, der blev lejet i Juventus.

Champions League

✅✅✅✅✅❌

I Champions League har det set helt anderledes ud, men man har også haft fordelen af at være i en forholdvis let pulje med Dynamo Kiev og Ferencváros. Efter El Clásico vandt man 2-0 udover Juventus og ellers var det reservernes opgave at stå for kampene mod de to små hold, hvilket de klarede fint.

I sidste puljekamp var der gruppefinale hjemme mod Juventus. Alt andet end et nederlag på to eller flere mål ville give Barça førstepladsen og en lettere lodtrækning. Det fik man dog smidt på gulvet med et 1-3 nederlag. Så selvom det egentlig så fint ud længe endte det alligevel med en tom fornemmelse. Men i det mindste gik Barça videre og nu venter PSG i næste runde.

Hvor ligger skylden?

Et stort spørgsmål og det lette svar vil være Ronald Koeman, men er det kun der skylden ligger? Jeg synes der er tre sektioner man kan kigge på; træneren, den gamle trup og den nye trup.

Træneren

Selvfølgelig bærer Ronald Koeman et stort ansvar. Det er ham, der er mister og derfor ham, der bestemmer. Fra start af har han insisteret på at spille 4-2-3-1 med doble pivote, der er hans foretrukne opstilling. Allerede inden de første kampe var der kritik af dette, da det ikke er “the Barça way”.

Udover at være Koemans foretrukne opstilling var det også for at give nogle af spillerne i truppen mulighed for at præstere bedre ved at spille på deres foretrukne plads. Især Frenkie de Jong blev fremhævet af Koeman som værende en spiller, som systemet ville tilgodese. Også Griezmann og Coutinho blev nævnt. Umiddelbart har det dog ikke haft nogen nævneværdig effekt for nogen af dem.

Ved at smide de Jong ned på den defensive midtbane ved siden af Busquets efterlades der kun en plads fremme på midtbanen, som blev udset til Coutinho. Her ser jeg to problemer. Dels at det ikke ikke giver plads de unge spillere, dels Messi.

Carles Aleñá, Riqui Puig og Pedri er alle spillere, der som udgangspunkt vil passe bedre ind foran en defensiv midtbanespiller. Pedri har så fået chancen på den offensive midt alligevel, og har gjort det glimrende, men det skyldes mest at Coutinho blev skadet. Med den seneste skade til Coutinho vil Pedri få endnu mere spilletid.

Dertil kommer Messi, der trækker meget ind i banen fra hans højrekant. Det gør at Coutinho og Messi ofte løber i vejen for hinanden. Når man så samtidig smider Griezmann på banen bliver det alt for smalt og alt for svært for alle tre at finde plads. Dette 10’er problem var faktisk også noget Koeman blev kritiseret for i hans Everton-tid. Læg dertil manglen på en ægte nier og så bliver det rigtig svært.

Det skal dog med rette siges at Barça faktisk skaber en del chancer under Koeman. Kigger man på expected goals (xG) så ligger Barça øverst i ligaen, men man udnytter altså ikke sine chancer. Utroligt nok ser det anderledes ud i den anden ende hvor vi er bedre end expected goals against (xGA), men det betyder ikke så meget synes jeg. Det er jo ikke ligefrem fordi forsvaret er stabilt. Det betyder bare, at vi kunne have lukket endnu flere mål ind. Stor tak til ter Stegen i den sammenhæng.

I mine øjne giver 4-2-3-1 ikke den rigtige balance på holdet. Især ikke i overgangsfasen når vi mister bolden. Her bliver vi alt for let overspillet på midten selvom to defensive midtbanespillere burde hjælpe mod netop dette. I de seneste kampe har Koeman eksperimenteret med andre opstillinger med varierende succes.

Noget andet jeg ikke bryder mig om ved Koeman er hans attitude og hans måde at behandle spillerne på. Uagtet hvordan det er gået i denne sæson, så har Koeman en bortforklaring. Dommeren var dårlig, spillerne er for små og kan ikke dække ordentligt op på hjørne, spillerne er unge. osv. Det er altså trænerens opgave at gøre noget ved dette og tage ansvaret på sine skuldre.

Hans mandskabspleje efterlader også grund til bekymring. Allerede inden sæsonen gik i gang havde han udpeget hvilke spillere, der i hvert fald ikke ville få chancen. F.eks. Riqui Puig. Omstændighederne har så gjort at både Riqui Puig og Carles Aleñá har fået nogle minutter hist og her og hver gang synes jeg egentlig at de har vist, at de fortjener at få chancen igen, men Koemans reaktion har mere været at kritisere dem for småting. Det samme med Oscar Mingueza. Ja han spiller nok på grund af skader og er i mine øjne en ny Bartra eller Muniesa. Habile spillere i truppen uden at være den næste Puyol. En træner skal selvfølgelig være kritisk, men det virker mere til at Koeman suger selvtilliden ud af spillerne fremfor at tale spillerne op. Noget Zinedine Zidane har været god til i Real Madrid. En Lucas Vázquez, eller Pedri for at blive i Barça-terminologien, tror jeg ikke Koeman havde fået til at præstere.

Ser man på Koemans fortid i Valencia og Everton kan man finde et hav af udtalelser fra hans daværende spillere. Ikke mange af dem er positive. For ikke så lang tid blev Joaquín spurgt om Koeman og deres fælles tid i Valencia. Joaquín svarede, at han aldrig ville ansætte Koeman. End ikke som ansvarlig for vasketøjet. Den tidligere Barça-spiller Gerard Deulofeu har også udtalt, at Koeman gjorde absolut intet for hans i udviking, da Deulofeu spillede under Koeman i Everton.

Mon ikke Koeman er færdig senest til sommer?

Truppen

Selvom Koeman bærer en stor del af ansvaret, så må man også kigge på truppen. Jeg har valgt at dele truppen i to, som jeg ovenfor kaldte den nye og gamle trup. Forstået på den måde at truppen lidt er delt på midten med unge spillere i den ende og ældre spillere i den anden ende.

Generelt virker det til at der ikke er det sammenhold man harkende fra tidligere Barça-hold. Som Toni Juanmartí sagde i en af Siempre Positivos podcasts, så har Barça nok et hold, men de har ikke en gruppe.

Den nye trup

Sergiño Dest, Ronald Araújo, Oscar Mingueza, Riqui Puig, Carles Aleñá, Matheus Fenedes, Pedri, Trincão og Ansu Fati. Den ældste af disse ni er Carles Aleñá med 22 år, der jo altså stadig ikke er alverden i fodboldens verden.

Ud af disse otte har fem af dem (Dest, Araújo, Mingueza, Pedri og Fati før skaden) spillet forholdsvis fast. Trincão har også fået en del chancer. Flere af dem har gjort det fremragende under omstændighederne, men der vil ske fejl. Se bare Araújo, der kostede et mål mod Eibar forleden. Den slags sker med unge spillere og det skal de egentlig også have lov til. Det vigtigste er at de lærer af de fejl de laver. Her kan jeg blive bekymret for om de har nogle ordentlige læremestre. Messi blev lært op af Ronaldinho. Piqué blev lært op af Puyol. Hverken Ronaldinho eller Puyol var i øvrigt i 30’erne og i slutningen af deres karriere, da de tog sig af Messi og Piqué. Hvem skal lære Araújo og Mingueza op? Piqué er 33 år og skadet nu. Lenglet virker ikke som leder, men mere en, der har brug for en leder ved siden af sig.

Under alle omstændigheder vil jeg ikke give disse unge spillere skylden. Koeman kan man heller ikke rigtig klandre for trupsammensætningen. Her peger pilen tilbage på den gamle bestyrelse med Bartomeu. Generationsskiftet i truppen skulle være taget løbende de sidste to tre fire år og ikke på en gang som for nuværende.

Den gamle trup

Her kan man langt nemmere ligge noget af ansvaret end man kan for de ovenstående unge spiller. Der for mange, der gemmer sig nu hvor det går dårligt. Forleden mod Eibar meldte Araújo sig frivilligt til at tage postmatch interviewet for erkende sin fejl, der første til Eibars mål. Knægten har cojones. Alt for ofte har vi set Piqué, Busquets, Alba, Griezmann, etc. holde sig væk fra disse postmatch interviews og i stedet sende de unge af sted. Jeg kan huske at Dest blev sendt ud til interviewet efter en af hans første kampe. Lige ankommet fra Holland forstod han ikke engang alt hvad den spanske journalist spurgte ham om.

For mange af disse spillere leverer ikke længere, som Busquets og Alba, eller har ikke rigtig gjort det på noget tidspunkt, som Griezmann og Coutinho. Vi mangler simpelthen nogen, der kan og vil træde i karakter. Messi og ter Stegen er de to eneste jeg synes gør hvad de kan. MAtS er heldig at han “bare” skal passe målet, men Messi skal for tiden stå for at sætte spillet op på midten, lave assisten og score målet. Selv ikke for verdens bedste spiller er dette muligt.

Så hvis jeg skal opsummere vil jeg sige at Koeman har 60% af skylden, den gamle trup 30% og den nye trup 10%.

Det værste er at uanset om Koeman bliver eller hvem, der bliver den næste træner, så har jeg svært ved at se hvordan Barça kommer videre lige nu. Hverken 4-2-3-1 eller 4-3-3 vil ændre på at sammensætningen af truppen er ikke den rigtige. Der mangler fart, der mangler mål, der mangler kreativitet. Mit håb er at en ny præsident kan redde det, men jeg tror desværre ikke, at det kan gøres hurtigt.

Nu står den så på en udekamp mod mod et Huesca hold, der indtil videre har én sejr, ni uafgjorte, seks nederlag og en placering som nr. 20 i ligaen. En formsag, ikke sandt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.