Anden Deterre koncert på to uger. Det havde jeg ikke regnet med. Denne aften var det på Sorte René på Åboulevarden, der lagde lokaler til og i modsætning til sidste gang var lyden noget højere end 92 dB i aften. Det tror jeg klædte alle tre acts.
Martin Pale
Ambient drone
https://soundcloud.com/martinpale
Solo-projekt med Martin Pale, der også er en del af black metal duoen, Hethe. Martin Pale spillede en meget dyb, mørk form for ambient drone ved hjælp af en computer. Fem minutter inde i koncerten var det allerede for meget for en af stamgæster i baren, der råbte op mod Martin Pale og pegede på hans øre for at indikere at det var for højt. Det var tydeligvis ikke hans form for musik.
Musikken baserer sig på dybe toner, der konstant brummer og rumler i baggrunden med diverse effekter blandet ind over de dybe toner. Sceneshow er der ikke rigtig noget af. Martin Pale er fokuseret om skærmen på computeren og styrer det hele med højre hånd på musen.
Det kan til tider føles som om man er i rummet og flyder rundt, da alle lyde virker til at være et ekko i et kæmpemæssigt, ufarbart og ukontrolleret univers. Jeg forestiller mig, at jeg svæver alene rundt i en lille rumkapsel på vej i gennem Mælkevejen med alle mulige fragmenter, der hamrer mod ydersiden af rumkapslen.
I slutningen af sættet skifter Martin Pale fuldstændig spor og spiller mest af alt lyder som noget messende korsang i østerlandsk stil. Det messende kor afslutter nummeret i et langt fade out.
Naturale
Genre udefinerbar
Solo-projekt af Kriller Andersen fra Gaia (og pladeselskabet Virkelighedsfjern) , der spiller alene med sin guitar. Uendeligt meget guitar feedback var det første, der ramte os og ligesom med Martin Pale blev man mødt af en væg af rumlende lyd, men hvor Martin Pale sluttede med et messende kor, starter Kriller sættet med selv at messe i mikrofonen bestående af gentagne ‘oh, ah, ooooh’. Pigerne overtog senere den messende del hvorefter Kriller begyndte at “spille” på en hyldeknægt med en hammer.
Jeg ved ikke om det er meningen eller om det vitterligt er ren improvisation, men under det første nummer virkede alt meget ‘on-the-fly’ uden det på nogen måde trak det ned. Det kræver sit at stille sig op og spille på den måde, også selvom publikummet ikke var større. Andet nummer var mere stonet og doomet, som en slags enmands-Gaia.
Tredje starter med et hurtigere med at enkelt riff, der leder tankerne tilbage på grunge, men uden at det er grunge. Det lyder som en vildere udgave af Kurt Cobain når han legede med guitaren under live shows. Det er trukket langt i alle ender og der er stadig masser af feedback og så bliver riffet ved og ved i modsætning til Nirvanas simple grunge. Flere gange under showet bliver hammeren og hyldeknægten taget i brug.
Bortset fra det første nummer er vokalen meget forvrænget i de næste numre. Det er en vokal, der minder den tidligere norske black metal hvor vokalen er beskidt, rå og lyder som den er optaget i en betonkælder.
Det første nummer var et endnu uudgivet nummer, der er beregnet til Gaia. Sangen er så ny at bandet ikke engang har øvet nummeret endnu. Det kan også være derfor at det til tider føltes som værende improvisation. Kriller fortalte desuden inden koncerten, at det var første gang at han spiller alene på den måde og første gang uden trommer. Samtidig var Kriller så flink at give mig et bånd med noget af det materiale han lavet.
Deterre
Dark ambient shoegaze
https://deterre.bandcamp.com
Bortset fra lyden var showet meget ligesom på Zeppelin og endnu engang fik vi fornøjelsen af mundharmonika og rensdyrbjælder. Det er et virkeligt godt indslag, der hver musikken noget ekstra. Sættet bliver afsluttet med kontrolleret kaos og masser af guitarlyde.
Af ren dovenskab og for mange øl i går efter koncerten bliver resten af anmeldelse en gengivelse fra sidst:
Guitarstrengene lyder som de kører i et loop af ekko og man bliver svøbt ind i musikken på medidativ vis for ind i mellem at blive afbrudt af keysboardet, der lægger melodi til det hele. Igen afbrudt af lidt guitar-distortion. Rensdyrbjælder blev der også plads til i aften på forunderligvis. Tingene bevæger sig langsomt og man skal være i humør til at bare sætte sig og tænke på ingenting. Følge musikken og se hvor du ender henne. Deterre har nok deres mening om hvor sangene skal tage dig hen, men jeg tror de dybe toner vil skabe noget nyt for hver person, der hører det.
Jeg satsede den anden dag og satte albummet på tilsendt løbetur. Jeg havde mine bange anelser om hvorvidt musikken ville være for langsom og stenern at løbe til, og det tror jeg også det havde været hvis det ikke var fordi jeg løb på løbebånd, så jeg ikke skulle koncentrere mig om at selv holde farten. Samtidig skal det dog siges at løbeturen gik dejligt let, da jeg blev båret af musikken.Jeg havde ikke begyndt at høre Deterre hvis jeg ikke kendte Teis, da jeg ikke hører den genre normalt og det ligger ganske langt væk fra den sludge og doom jeg normalt hører. Ikke desto er det nok ikke sidste gang jeg kommer til at høre albummet og jeg kunne sagtens finde på at dykke lidt ned i genren, da den tydeligt har noget at byde på. Nok ikke hver dag og nok hele genren, men alligevel. Det er nu også meget godt at prøve noget andet nogle gange.
Helhedsbillede
Anken mod musikken denne aften kan være at der aldrig rigtig kommer det forløsende øjeblik. Det bygger op og bygger op (med masser af ekko og feedback), men bedst som man tror man skal blæses væk, så falder det tilbage til de lange, gentagende passager uden at det går helt amok. Sådan er genren, men det er nok også derfor det ikke er min go-to genre. Jeg holder mig til min sludge og min doom. Især på doomfronten fik jeg nogle nye navne, der skal tjekkes ud, af Kriller.
Bonus info 1: Sorte Rene har det catalanske flag, La Estelada, hængende ved scenen.
Bonus info 2: Lagde mærke til to Frem- og tre Brønshøj-klistermærker på toilettet. Må sende Paulis Rødder forbi med flere klistermærker.
